Huspoet Ditte Steensballe med musikledsagelse af Povl Kristian Mortensen

Onsdag d. 24. juli . Kl. 10.30

Hvad er familie? Fædrene ophav, modersmål. Krig og kærlighed, navlestrenge der aldrig klippes.
Under titlen Familiens båndsalat kredser forfatter Ditte Steensballe og komponist Povl Kristian Mortensen om familie på godt og ondt.
Uddrag af tekst: “Jeg aner kun konturerne af hvem de var ud fra et beskedent kendskab til dem i den tid, der var min egen med dem.”

Ditte Steensballe har siden 1999 udgivet noveller, digte, børnebøger og roman samt skrevet teaterstykker til Marionet Teatret i Kongens Have og Jytte Abildstrøms Teater, Riddersalen. Modtog i 2007 Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Povl Kristian Mortensen har komponeret musik til en lang række film, her i blandt Svend, en film om politikeren Svend Auken. af Anne Regitze Wivel, Let’s get lost af Jonas Elmer, En kort en lang af Hella Joof og senest Væbnet med ord og vinger, en film om digteren Michael Strunge af Torben Skjødt Jensen. Han har spillet koncerter med Lars H.UG., Love Shop, Hotel Hunger, Naive m. fl.