Klavermorgen: Dina Elena Draugsvoll
Bach, Beethoven, Gubaidulina (med flere).
Dina Elena Draugsvoll har spillet klaver siden hun var 3. Hun har i 2016 vundet guldmedalje ved Berlingskes Musikkonkurrence, og har flere gange vundet første pris ved både den Nordiske og den danske Steinway Festival i flere forskellige kategorier. Endvidere har hun optrådt som solist i Tivolis koncertsal ved flere anledninger, og har også deltaget i DRs Spil for Livet.
Dina Elena Draugsvoll har modtaget undervisning af Mette Rasmussen, og deltaget i masterclasses hos Jens Elvekjær, Marianna Shirinyan og Katrine Gislinge.